Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Medicinrådets habilitetsregler bremser efteruddannelse

Drop din planlagte kongres eller få deltagelsen betalt ad anden vej end medicinalindustrien. Sådan lød Medicinrådets besked til overlæge på Hæmofilicenter Rigshospitalet, Hæmatologisk Klinik, Eva Funding, som er indstillet til formand for rådets fagudvalg for hæmofili.

Rigshospitalet og Hæmatologisk Klinik fandt en løsning, så Eva Funding både kan deltage i kongressen og være fagudvalgsformand, men hun efterlyser kraftigt, at der bliver fundet en måde, hvorpå læger både kan efteruddanne sig og deltage i Medicinrådets arbejde.

”For mit vedkommende fandt vi en løsning, men den principielle problemstilling med, hvem der skal betale for lægers kongresdeltagelse, hvis ikke medicinalindustrien, er ikke løst. Den idealistiske holdning om, at industrien ikke skal sponsorere vores efteruddannelse er prisværdig, men man må følge op med de penge, det så koster,” siger Eva Funding.

På Medicinrådets seneste møde i juni blev i alt 10 ud af 15 indstillede læger erklæret inhabile, enten på grund af planlagte sponsorerede rejseaktiviteter, som Eva Funding, eller på grund af deltagelse i advisory boards inden for de seneste to år.

Vanskeligt dilemma

I Medicinrådets habilitetspolitik lyder det blandt andet, at deltagelse i rejser og konferencer betalt af en virksomhed, som har et lægemiddel til behandling eller i konkurrence hermed inden for det givne terapiområde, kan føre til inhabilitet. Eva Funding mener, at det stiller lægerne i et vanskeligt dilemma, fordi de gerne vil bistå Medicinrådet med deres faglighed, men samtidig også gerne vil efteruddanne sig.

”Jeg vil rigtig gerne lægge min arbejdskraft i Medicinrådet og bruge ubetalt fritid på arbejdet. Men i sidste instans tjener det ikke mine patienter, at jeg ikke kan deltage i diskussioner med mine internationale kollegaer. På sigt vil det forringe vores ekspertise og vores mulighed for at tilbyde patienterne den mest opdaterede behandling i Danmark, fordi vi er ringere stillede end vores kollegaer, der har mulighed for at deltage i de internationale kongresser,” siger hun.

Problematikken er særlig slående for et speciale som hæmofili, hvor der i Danmark er så få læger og patienter, at det internationale samarbejde er en ren og skær nødvendighed, fortæller Eva Funding.

”Det er ikke et frynsegode, at vi gerne vil deltage i kongresser i udlandet. Det er et spørgsmål om, at vi kun er fem-seks hæmofililæger i Danmark, og hvis vi ikke har mulighed for at deltage i internationale møder, hvor vi kan drøfte området med andre hæmofililæger, er vores erfaringsgrundlag for lille. Vi har patienttyper, vi kun ser en gang hvert andet år og derfor ikke selv kan opbygge en erfaring med. Derfor er det enormt vigtigt, at vi kan mødes med kollegaer og drøfte det. Det bliver vi afskåret fra, når man ikke vil lade os rejse og samtidig ikke stiller en anden finansieringsmulighed i sigte,” siger hun.

Ikke mulighed for efteruddannelse i Danmark

Eva Funding var også formand for hæmofili-fagudvalget, da det hørte under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). I Medicinrådet skal alle indstillede fagudvalgsformænd og -medlemmer gennem en ny habilitetserklæring, og på grund af Medicinrådets skærpede habilitetsregler besluttede Eva Funding at melde rejsen ud på forhånd, for en sikkerheds skyld.

”Det har været en af de mærkværdige ting i processen. Normalt er habilitet noget, der går bagud. Når man udfylder en habilitetserklæring, fortæller man, hvad man har gjort indtil nu. Her valgte jeg at være på forkant, fordi rådet har ændret reglerne på et ret afgørende område, og anføre, at jeg har påtænkt denne rejse, for at høre rådets vurdering. Resultatet er, at jeg ikke gennemfører rejsen med sponsorat. Rigshospitalet dækker udgiften, så jeg fortsat er habil, og jeg bliver indtil videre siddende som formand for fagudvalget,” siger Eva Funding.

Finansieringen er blevet løst for Eva Fundings vedkommende, men det er det ikke for de andre medlemmer af hæmofili-fagudvalget.

”Problemet for fagudvalget i hæmofili er, at ingen af os har mulighed for efteruddannelse inden for Danmarks grænser. Vi er kun en håndfuld hæmofililæger i Danmark, så vi har brug for at have mulighed for at deltage i internationale kongresser og møder, hvor vi kan samarbejde med vores nordiske og europæiske kollegaer,” siger hun.

Regionerne skal på banen

Eva Funding har rejst problematikken i Dansk Hæmatologisk Selskab og de Lægevidenskabelige Selskaber, men mener, at det først og fremmest er et politisk spørgsmål om, hvor pengene til efteruddannelse skal komme fra.

”I sidste ende handler det om kroner og ører, og om hvor de penge skal komme fra. Der findes ingen penge i systemet til efteruddannelse for os. Der findes specialiserede hæmofilikurser i udlandet, men de er alle sammen sponsoreret af industrien, for hvem har ellers råd til at arrangere dem,” spørger Eva Funding.

Hun har svært ved at se, hvordan de danske hospitalsafdelinger selv skal kunne finansiere møde- og kongresdeltagelse i udlandet.

”Vores afdelinger er maksimalt pressede på økonomien og skal spare hvert eneste år, så det er svært at se, hvordan afdelingerne selv skal finde pengene. Skal man fyre sygeplejersker, eller skal man spare på speciallægers efteruddannelse? Ingen af delene er ønskeligt. De amerikanske kongresser løber hurtigt op i 30.000 kr. per læge, der skal afsted. Med 25-30 speciallæger på en afdeling er det mange penge, som man skal tage fra noget andet,” siger Eva Funding.

Hun mener, at det må være regionernes opgave at finde en løsning på problemet.

”Det må være en politisk prioritering, om man vil sætte penge af til lægers efteruddannelse og kongresdeltagelse. Enten må regionerne lægge det ind i budgetterne, eller også må de melde klart ud, at de ikke kan betale, og derfor betaler medicinalindustrien. Det kan ikke være op til den enkelte læge at finde en løsning ” siger Eva Funding og uddyber:

”Hvis regionerne ikke vil betale, må de stå ved den politiske prioritering, at de ikke vil bruge midler på at undgå medicinalindustrien. Men at sige, at det må lægerne ikke, og så ikke følge op med en plan for finansiering, er at lægge problemet på den enkelte læges skuldre. Som læge får man en følelse af at gøre noget forkert, og som det er nu har mine kolleger i fagudvalget reelt ikke andet valg end at lade være med at deltage i efteruddannelse og kongresser, hvis de vil deltage i fagudvalget.  Det er i sidste ende hverken til gavn for patienterne eller udvalgsarbejdet.”

FORSIDEN LIGE NU

Ny prognostisk markør kan ændre behandlingen af patienter med lymfekræft

17. oktober 2017 Lymfoma Redaktionen
Det bliver fremover lettere at identificere de patienter med lymfekræfttypen mantle celle lymfom (MCL), som ikke har gavn af den behandling, vi bruger i dag,…

Han vil bygge bro mellem forskning og klinik

11. oktober 2017 Forskning Birgit Brunsted
Med et ordentligt skub på 100 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal forskere fra BRIC og Rigshospitalet tage livtag med blodkræftsygdomme i et nyt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift