Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny oversygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg

Knirke Hartmann Thomsen

Knirke Hartmann Thomsen

Knirke Hartmann Thomsen er udnævnt til ny oversygeplejerske i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.

Patienterne og helheden prioriteres højt af Knirke Hartmann Thomsen, når hun i sin ny stilling som oversygeplejerske skal samarbejde med Diagnostisk centers næsten 500 medarbejdere på Regionshospitalet Silkeborg. 

"Diagnostisk Center skaber fremtidens sundhedsvæsen ved at tilpasse forløb til patienternes behov på tværs af specialer og i samarbejde med kommuner og praktiserende læger. Det arbejde vil jeg gerne være med til og præge og glæder mig til at være en del af et center, der præsterer og har et godt ry," siger Knirke Hartmann Thomsen. 

Solid erfaring som mellemleder

Knirke Hartmann Thomsen har ti års erfaring som afdelingssygeplejerske, senest fra Vejle Sygehus, og før det i Silkeborg i Center for Planlagt Kirurgi. Den ny oversygeplejerske var netop tiltrådt som afdelingssygeplejerske i Diagnostisk Center, og søgte stillingen da den tidligere oversygeplejerske gik på pension.

Diagnostisk Center beskæftiger sig med alle ni medicinske specialer samt røntgen og scanning. Centeret er udnævnt til udviklingshospital i Region Midtjylland og har til formål at udvikle de mest optimale forløb for patienterne.

"Mellemledere og medarbejdere vil opleve at få en nærværende oversygeplejerske. Sammen med mine kolleger i centerledelsen vil jeg involvere og støtte de ideer, de byder ind med, så vi sammen når de fælles ambitioner for Diagnostisk Center," siger Knirke Hartmann Thomsen.

FORSIDEN LIGE NU

Refixia bliver standardbehandling til hæmofili B

14. december 2017 Hæmofili NIna Bro
Medicinrådet anbefaler forebyggende behandling med Refixia (nonacog beta pegol) som forebyggende standardbehandling ved hæmofili B til en mindre gruppe…

Venclyxto plus MabThera forbedrer den progressionsfri overlevelse for CLL

13. december 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
ASH 2017: Det mest interessante studie på området for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) på dette års ASH-møde er fase III-undersøgelsen Murano , som er udvalgt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift