Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Opmærksomhed på diagnostisk pakkeforløb skal skærpes

Bue Juvik

Praktiserende læger skal have skærpet opmærksomhed på muligheden for at sende patienter i diagnostisk pakkeforløb.

Vejen til diagnosen for patienten med uspecifikke symptomer ligger i Diagnostisk Center.

Ifølge overlæge Bue Juvik, Diagnostisk Center, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er der behov for at skærpe praktiserende lægers opmærksomhed på det diagnostiske pakkeforløb, som er betegnelsen for et kræftpakkeforløb målrettet patienter under alvorlig mistanke for kræft, men hvis symptomer er ukarakteristiske.

”De praktiserende læger skal hver dag forholde sig til et stort antal patienter og en stor mængde information. Det er min erfaring, at ikke alle praktiserende læger kender til muligheden for at sende patienter direkte til os på Diagnostisk Center.

Der er i princippet intet, der forhindrer de praktiserende læger i at henvise til det pakkeforløb. Hos os afviser vi f.eks. ingen patienter,” fortæller Bue Juvik.

I Region Sjælland har man indrettet det således, at de praktiserende læger skal tage sig af de indledende undersøgelser som f.eks. blodprøver og CT-scanning, før de sender patienterne videre til Diagnostisk Center. I andre regioner foretages billeddiagnostikken i Diagnostisk Center.

En undersøgelse foretaget for Patientforeningen for lymfekræft, leukæmi og MDS, LyLe, og Myelomatoseforeningen tilbage i 2015 viste, at patienterne i gennemsnit ventede mere end et halvt år, helt præcis 6, 3 måneder på at få diagnosen. Ventetiderne er ikke blevet mindre i mellemtiden.

”Der er helt sikkert nogle patienter med blodkræft, der diagnosticeres for sent. Det, der gør det så svært for de praktiserende læger, er, at de ser så mange mennesker i konsultationen hver eneste dag, som har uspecifikke symptomer uden at fejle noget alvorligt. Det er svært at identificere nålen i høstakken.

For de fleste typer af hæmatologisk cancer er der heldigvis gode behandlingsmuligheder, men det er klart, at patienterne risikerer at få et hårdere forløb, jo mere sygdommen når at udvikle sig.

Jo tidligere diagnosen stilles, jo mere skånsom behandling, kan man tilbyde patienten.

Men vi mangler stadig en valid opgørelse over, hvad ventetiden på en diagnose skyldes for patienter med hæmatologisk cancer. Vi ved heller ikke, om der er regionale forskelle i henvisningsmønsteret,” siger overlæge Bue Juvik og fortsætter:

”Det vigtigste er, at man i almen praksis er vedholdende og får fulgt op på de patienter, som bliver ved med at komme igen med diverse uspecifikke klager. Man må ikke blive ved med at se tiden an.....”

I øvrigt ligger forsinkelsen ikke altid hos den praktiserende læge. Der er også en stor forekomst af – patientdelay.

Bue Juvik fortæller, at de på Diagnostisk Center jævnligt ser patienter, som har gået med deres symptomer i lang tid uden at gå til lægen. Også patienter, som måske har været hos egen læge en enkelt gang, men som ikke er vendt tilbage, selvom de fik besked på at komme igen, hvis deres symptomer fortsatte.

”Her i Region Sjælland prøver vi lige nu fra Diagnostisk Center at gå i dialog med de praktiserende læger. Blandt andet giver vi et direkte telefonnummer til en speciallæge i Diagnostisk Center, så der er en let adgang til rådgivning. Vi er også i gang med en undersøgelse, der skal klarlægge, hvor mange behandlingskrævende tilstande, der fanges, når egen læge sender patienter til CT-scanning, og hvad der sker med de patienter, efter de har været til scanningen.”

 

Hæmatologisk cancer let at overse i travl hverdag

Hæmatologiske kræftpatienter venter stadig i månedsvis på en diagnose. I nogle tilfælde er den praktiserende læge en flaskehals, fordi patienten med de uspecifikke symptomer er let at overse i det daglige flow af patienter i konsultationen.

De hæmatologiske cancerformer er sjældne sygdomme, og hver enkelt læge møder dem kun få gange i karrieren.

Kendskabet til det diagnostiske pakkeforløb bør derfor udbredes. Den praktiserende læge kan henvise sin patient med uspecifikke symptomer til et diagnostisk center, alene på mistanken om, at patienten fejler noget alvorligt.

Hæmatologisk Tidsskrift sætter den kommende tid fokus på samarbejdet mellem primærsektoren og landets hæmatologiske afdelinger, og vi har opfordret klinikcheferne på landets hæmatologiske centre til at deltage i en interviewundersøgelse, der skal belyse samarbejdet med de praktiserende læger.

Svar på denne undersøgelse vil blive offentliggjort i Hæmatologisk Tidsskrifts kommende nyhedsbreve.

Diagnostisk pakkeforløb

Den praktiserende læge har mulighed for at henvise til Diagnostisk Center hos:

  • Patienter med uspecifikke symptomer, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom
  • Patienter med mistanke om metastase uden organspecifik kræfttype inkl. patologisk lymfeknudesvulst
  • Henvisningskriterierne til diagnostisk pakkeforløb er meget brede, således kan der henvises til pakkeforløbet blot på lægens mistanke om, at patienten fejler noget alvorligt.

Andre henvisningssymptomer kan være f.eks. 

  • Almen sygdomsfølelse
  • Nyopstået udtalt træthed
  • Større utilsigtet vægttab
  • Feber
  • Ukarakteristiske abdominalia varighed > 1 uge < 3 mdr.
  • Anæmi
  • Abnorme laboratorietal, f.eks. forhøjet basisk fosfatase, SR, calcium
  • Diffuse knoglesmerter
  • Markant stigning i kontakter
  • Markant stigning i medicinforbrug

FORSIDEN LIGE NU

Myelomatose-professor maner til ro: Vejle er ikke bedre

12. november 2017 Myelomatose Signe Juul Kraft
Patienterne skal ikke tro, at behandlingen af myelomatose er bedre på Vejle Sygehus end i resten af landet. Sådan lyder beskeden fra formand for Dansk…

Trods usikkerhed om myelomatosedata: Region Syddanmark klarer sig bedst

12. november 2017 Myelomatose Signe Juul Kraft
Har myelomatosepatienter bedre chance for at overleve, hvis de behandles på Vejle Sygehus? Det spørgsmål har været i fokus i både presse og blandt patienter…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift