Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ruskravende galt, men de hæmatologiske kræftpatienter fortier deres behandling

Skrevet af Kristian Lund d. 27. april 2017

Hæmatologiske kræftpatienter ligner ikke andre kræftpatienter. Især på ét punkt afviger de alvorligt fra de andre, nemlig når det angår økonomi. Det går de mere op i end alle andre patienter – og resultatet er, at hver femte af dem ligefrem fortier, at de er i behandling med dyr medicin. Det er markant flere end andre kræftpatienter.

Forklaringen kan næsten kun være den voldsomme debat om konsekvenserne af dyre kræftbehandlinger.

Kræftpatienternes forhold til behandling med dyr medicin fremgår af en undersøgelse gennemført af Medicinsk Tidsskrift. Den har haft deltagelse af 143 kræftpatienter. Flere er det ikke, så undersøgelsen er ikke repræsentativ. Men den viser, hvad en gruppe af patienter mener, og det kan være værdifuldt.

I undersøgelsen kom 21 af patienterne fra Dansk Myelomatose Forening og LyLe, og det er patienterne i den gruppe som i særlig grad føler, at de er en udgift for sundhedsvæsenet.

Tydeligvis skammer de hæmatologiske patienter sig mere end andre kræftpatienter, og man kunne egentlig med rette forvente det modsatte. De er jo ikke herre over hverken den ene eller anden udvikling.

Kristian Lund

Blandt alle deltagende kræftpatienter oplever 2,8 procent, at de er en udgift for sundhedsvæsenet. Blandt de hæmatologiske er andelen 14,3 procent, altså fem gange mere. Lægger man alt sammen, altså patienter, der lejlighedsvis føler, at de er en udgift, patienter som ofte har den følelser og patienter, som konstant har den fornemmelse, så viser det sig, at lidt under halvdelen af de hæmatologiske kræftpatienter, nemlig 47,6 procent, føler, at de er en udgift for sundhedsvæsenet. Blandt alle kræftpatienter er den tilsvarende andel 29,5 procent, altså markant mindre.

Men hvad er mon sammenhængen? Rita O. Christensen, formand for LYLE, har et bud: ”Når flere hæmatologiske patienter føler, at de er belastende for hospitalsvæsenet, og at de er en udgift, bliver de frustrerede og tør ikke kontakte hospitalet for ikke at belaste systemet og dermed økonomien, når de ved, hvor dyre de er i forvejen.”

Tydeligvis skammer de hæmatologiske patienter sig mere end andre kræftpatienter, og man kunne egentlig med rette forvente det modsatte. De er jo ikke herre over hverken den ene eller anden udvikling. Sådan føler de bare ikke, og hvis man interesserer sig for hæmatologien, så kan man kun være bekymret for, om patienterne får den rette besked fra de hæmatologiske afdelinger.

Et eller andet er ruskravende galt. Den mistanke underbygges, når man spørger patienterne, om de oplever, at deres omgivelser kobler deres forbrug af medicin sammen med fyringer af hospitalspersonale. Blandt kræftpatienterne er andelen, der svarer ja til det spørgsmål 13,4 procent, og det er egentlig en høj andel. Lige den skyldfølelse bør patienter med en livstruende sygdom da ikke have.

Men blandt de hæmatologiske kræftpatienter er andelen endnu højere, faktisk mere end dobbelt så høj, nemlig 28,6 procent. Der er altså en helt særlig omkostningsbevidsthed blandt de hæmatologiske patienter, og den kan næsten kun skyldes, at disse patienter har et nært forhold til deres afdeling. De kommer der ofte i mange år, og ofte kommer de hos de samme læger og sygeplejersker, og dér kan de ikke undgå at mærke, at omkostningerne til deres dyre medicin kan have konsekvenser. Det burde de ellers ikke. Det er ikke sundhedsvæsenets opgave at lære patienterne om økonomien i deres sygdom. De skal i den bedste behandling, og de skal føle, at de er berettigede til den behandling, og ikke bruge et sekund på at overveje om udgiften kan have konsekvenser.

Det er ubehageligt, at patienterne er berørt af den økonomiske situation på de hæmatologiske afdelinger. Men det er nu særligt ubehageligt at opdage at de også privat er stærkt påvirkede. Stiller man kræftpatienterne spørgsmålet: Har du på et tidspunkt valgt ikke at fortælle dine omgivelser om, hvilken behandling du får, fordi du frygter en negativ reaktion? Så svarer 4,9 procent af kræftpatienterne ja. Dertil kan man lægge 2,8 procent, som svarer måske, og som altså ikke afviser spørgsmålet.

Derved kommer vi op på 7,7 procent, som simpelthen ikke har modet til at fortælle venner og bekendte, at de er i dyr medicinsk behandling. Det er 7,7 procent for mange – selvfølge skal kræftpatienter ikke ”putte” med oplysninger om deres behandlinger. Højest tænkeligt er det da også et nyt fænomen. Måske er det en af konsekvenser af den hårdhændede debat om dyr medicin, og påstanden om at det er medicinen, som koster jobs på hospitalerne.

Derfor er det direkte skræmmende, at det tilsvarende tal blandt de hæmatologiske kræftpatienter er mere end dobbelt så højt. 15 procent siger ja til spørgsmålet, mere end tre gange flere end blandt kræftpatienter i alt. Og lægger man de patienter til, som svarer ”måske", så er det 20 procent – hver femte - af de hæmatologiske patienter, der ikke fortæller deres omgangskreds om deres dyre medicinske behandling.

Tænk engang, så vidt er det kommet, hvert femte af de hæmatologiske kræftpatienter holder mund og fortier, hvilken behandling de modtager.

Så vidt er det kommet, og det er svært ikke at koble det sammen med debatten om dyr medicin. Ville disse patienter mon have fortiet noget som helst inden debatten om dyr medicin kom i gang.

Næppe.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Hæmatologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Leave a comment

Please login to leave a comment.

FORSIDEN LIGE NU

Myelomatose-professor maner til ro: Vejle er ikke bedre

12. november 2017 Myelomatose Signe Juul Kraft
Patienterne skal ikke tro, at behandlingen af myelomatose er bedre på Vejle Sygehus end i resten af landet. Sådan lyder beskeden fra formand for Dansk…

Trods usikkerhed om myelomatosedata: Region Syddanmark klarer sig bedst

12. november 2017 Myelomatose Signe Juul Kraft
Har myelomatosepatienter bedre chance for at overleve, hvis de behandles på Vejle Sygehus? Det spørgsmål har været i fokus i både presse og blandt patienter…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift