Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Bent Hansens skræmmekampagne var fup

Skrevet af Kristian Lund d. 19. september 2017 i Samfund

I dag kan man konstatere, at Bent Hansens kampagne mod nye - og ofte dyre - lægemidler reelt har været et stort fupnummer. 

Kampagnen, som førte til etablereringen af Medicinrådet, var baseret på påstanden om, at omkostningerne til sygehusmedicin var forklaringen på de idelige fyringsrunder blandt læger og sygeplejersker på landets sygehuse.

Den påstand blev slugt af Lægeforeningen og sygeplejerskernes fagforening, DSR, som bakkede op om synspunktet om, at nu måtte Danmark prioritere mellem lægemidlerne, så hospitalerne ikke blev tvunget til at fyre personalet.

Nu viser en analyse fra Dansk Erhverv, offentliggjort i Berlingske, imidlertid, at når sygehusene er underbemandede med såkaldt varme hænder, så skyldes det ikke medicinudgifter, men derimod at regionerne i ti år har ansat stadigt flere djøf'ere, administratorer og andre kolde hænder. 

Ifølge analysen er staben af kontorfolk øget med 30 procent i perioden fra 2007, da regionerne blev født, til i år.  I samme periode har regionerne ansat intet mindre end 38 procent flere chefer. 

Til gengæld har regionerne bare øget antallet af læger og sygeplejersker med otte procent.

Til sammenligning er medicinudgifternes andel af de samlede sygehusudgifter faldet fra ca. 14,0 procent i 2007 til 12,6 procent i 2016, og den andel har være uændret de seneste år, hvor regionerne ellers har himlet op om, hvordan medicinomkostningerne skulle være eksploderet. 

Bent Hansen afviser - ikke overraskende - at de danske sygehuse er overadministrerede. Til Berlingske siger han, at han er træt af "den unuancerede diskussion om kolde og varme hænder".

Den diskussion startede han ellers selv, og nu rammer den ham selv i nakken.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Hæmatologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Leave a comment

Please login to leave a comment.

FORSIDEN LIGE NU

Ny prognostisk markør kan ændre behandlingen af patienter med lymfekræft

17. oktober 2017 Lymfoma Redaktionen
Det bliver fremover lettere at identificere de patienter med lymfekræfttypen mantle celle lymfom (MCL), som ikke har gavn af den behandling, vi bruger i dag,…

Han vil bygge bro mellem forskning og klinik

11. oktober 2017 Forskning Birgit Brunsted
Med et ordentligt skub på 100 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal forskere fra BRIC og Rigshospitalet tage livtag med blodkræftsygdomme i et nyt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift